Betinget logik kan anvendes af HelloSign-brugere på en Premium-plan.
Med betinget logik kan du oprette regler – eller betingelser – som ændrer, hvilke felter der vises i et dokument baseret på input fra en underskriver. Du kan f.eks. bruge betinget logik i et dokument, så der vises en rulleliste, hvis en underskriver markerer et afkrydsningsfelt. Du kan tilføje betinget logik i anmodninger om underskrift og skabeloner.
Inden du opretter en regel med betinget logik, skal du vælge et udløserfelt og valgte felter. Når udløserfeltet udfyldes af underskriveren, vises eller skjules de valgte felter. I eksemplet ovenfor er afkrydsningsfeltet udløserfeltet, mens rullelisten er det valgte felt.
Felter, der kan bruges som udløserfelter: | Felter, der kan bruges som valgte felter: |
|
|
Sådan opretter du en regel med betinget logik:
- Følg instruktionerne til at sende en anmodning om underskrift på hellosign.com, indtil du kommer til dokumenteditoren.
- Klik på de felter i venstre sidepanel, du vil tilføje, og træk dem til dokumentet.
- Bemærk! Udløserfeltet og de valgte felter skal være tildelt den samme underskriver. Du kan ikke konfigurere et udløserfelt, hvor den ene underskriver udfylder feltet, hvorefter der vises eller skjules felter for en anden underskriver.
- Klik på det felt, du vil bruge som et udløserfelt.
- Klik på Opret regel under Betinget logik i højre sidepanel.
- Klik på rullelisten under Hvis det følgende er sandt..., og vælg en betingelse for udløserfeltet.
- Klik og træk de felter, du vil bruge som valgte felter, fra dokumentet til området under så Vis/Skjul følgende felt(er).
- Klik på rullelisten ud for derefter, og vælg, om du vil vise eller skjule de valgte felter baseret på den betingelse, du har indstillet for udløserfeltet.
- Klik på OK, og fortsæt med at sende din anmodning om underskrift på samme måde, som du plejer.
Noter:
- Du kan kun have ét udløserfelt for hver regel med betinget logik, men du kan have flere valgte felter. Du kan f.eks. ikke oprette en regel, som angiver, at hvis en underskriver markerer et afkrydsningsfelt og klikker på en alternativknap, vises der en rulleliste. Men du kan oprette en regel, som angiver, at hvis underskriveren markerer et afkrydsningsfelt, vises der en alternativknap og en rulleliste.
- Du kan bruge det samme udløserfelt til at oprette flere regler med betinget logik, men du kan ikke bruge det samme valgte felt i mere end én regel med betinget logik.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.