Send til underskrivning med HelloSign ved hjælp af Dropbox
Med integrationen mellem Dropbox og HelloSign kan du sende filer til elektronisk underskrivning, eller du kan selv underskrive filer, helt uden at skulle forlade Dropbox. De underskrevne filer gemmes automatisk på din Dropbox-konto.
Forbind Dropbox og HelloSign
Når du sender filer til underskrivning via Dropbox, bliver du bedt om at forbinde dine Dropbox- og HelloSign-konti og acceptere servicebetingelserne. Der oprettes en gratis HelloSign-konto med den e-mailadresse, du bruger til Dropbox. Hvis du allerede har en HelloSign-konto med samme e-mailadresse som din Dropbox-konto, er de to konti forbundet. Når dine konti er forbundet, kan du også logge på HelloSign.com ved at klikke på Log på med Dropbox.
Send til underskrivning, eller underskriv en fil
Du kan sende en fil i Dropbox til underskrivning, eller du kan selv underskrive en fil.
Sådan sender du en fil til underskrivning eller underskriver selv en fil på dropbox.com:
- På dropbox.com skal du klikke på pil ned ud for Del for en fil. Klik derefter på Send til underskrift i rullemenuen. Højreklik på en fil i computerappen, og klik derefter på Send til underskrift.
- Vælg, hvem der skal underskrive.
- Hvis du er den eneste underskriver, skal du klikke på Jeg er den eneste underskriver.
- Hvis du ikke er den eneste underskriver, skal du skrive navnet og e-mailadressen på underskriverne i feltet. Du kan tilføje flere underskrivere ved at klikke på Tilføj en underskriver mere. Hvis du vil tilføje dig selv som underskriver, skal du klikke på Tilføj mig som underskriver.
- Hvis en underskriver skal vedhæfte en fil, skal du klikke på ikonet med papirclipsen ud for personens e-mailadresse.
- Træk og slip felter til dokumentet på de steder, hvor underskriverne skal underskrive. Tildel hvert felt til en underskriver i højre sidepanel.
- Bemærk! Hver underskriver skal være tildelt mindst ét felt, som ikke er et datofelt, før du kan fortsætte til næste trin.
- Klik på Fortsæt.
- Vælg et filnavn og en mappe i Dropbox, hvor den underskrevne kopi af filen skal gemmes. Originalfilen bliver ikke omdøbt eller flyttet.
- Klik på Fortsæt.
- Tilføj de personer, der skal kopieres på e-mailen.
- Klik på Send til underskrift for at bekræfte og sende til underskrivning.
Når filerne er underskrevet, modtager du og alle underskrivere en e-mail med en bekræftelse. De underskrevne filer gemmes automatisk på din Dropbox-konto på det sted, du valgte til filen, og i din forbundne HelloSign-konto. Hvis du sletter en underskrevet fil fra Dropbox eller HelloSign, findes den stadig det andet sted.
Når en fil afventer underskrivning, gemmes der en PDF-version af filen i Dropbox på det valgte sted. Filen kaldes “[filnavn] (under behandling).pdf”. Når filen er underskrevet, erstattes filen med en ny, underskrevet PDF-fil med navnet “[filnavn] (underskrevet).pdf”.
Filtyper og filstørrelser
De enkelte filer, du uploader til underskrivning, må ikke være på mere end 40 MB eller 500 sider. I HelloSigns hjælpecenter kan du se alle de understøttede filtyper og filstørrelser.
Begrænsninger og lagerkvoter
Hvis den HelloSign-konto, du har forbundet med Dropbox, bruger den begrænsede gratis plan (standardplanen), kan du foretage tre dokumenttransaktioner pr. måned. Læs mere om den begrænsede gratis plan, og se, hvordan du opgraderer.
Underskrevne filer optager plads på din Dropbox-konto. Hvis du løber tør for plads på din Dropbox-konto, mens en fil er under behandling (afventer en eller flere underskrifter), vises der en fejlmeddelelse, og den underskrevne version af filen gemmes kun på HelloSign.com og ikke i Dropbox. Se, hvor meget lagerplads du har på din Dropbox-konto.
Administratorer: Administrer HelloSign-integrationen for dit team
Visse typer administratorer af Dropbox team-konti kan slå HelloSign-integrationen til eller fra for hele teamet.
Sådan slår du integrationen til eller fra:
- Log på dropbox.com med din administratorkonto.
- Klik på Administratorpanel.
- Klik på Indstillinger.
- Klik på Send til underskrift under Yderligere indstillinger.
- Vælg Til eller Fra.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.